Tak for 12 års indsats, Mads Eriksen

Tak for 12 års indsats, Mads Eriksen

7. september 2026 skrevet af Emma Maria Munksgaard Thrane

Kære alle,

 

Det er med vemod, at vi må meddele, at vi desværre må sige farvel til vores udviklingskonsulent Mads Eriksen.

 

Mads har været en højt værdsat og dygtig medarbejder hos os i 12 år. Gennem hele denne periode har Mads ydet en fantastisk indsats og været DFFs centrale figur i dagligdagen.

 

Desværre er Mads blevet ramt af sygdom. I en afvejning af den samlede situation har bestyrelsen måttet træffe den svære beslutning at stoppe samarbejdet. Det er en trist udgang på 12 gode år.

 

Vi vil gerne sige en stor og dybfølt tak for det store engagement, den gode energi og det loyale samarbejde gennem alle årene. Mads vil blive savnet af alle både i DFF og i de mange klubber, som han har samarbejdet med.

 

Vi ønsker Mads et godt helbred og alt det bedste i fremtiden - en fremtid der forhåbentlig igen byder på opgaver med fægtning, så Mads’ store erfaring, viden og kærlighed til sporten fortsat kan komme til at gøre gavn.

 

På bestyrelsens vegne

Louise Seibæk, formand