Det var en historisk dag i går for dansk fægtning: Jonas Winterberg-Poulsen slog polske Maciej Bem i kampen for bronzemedaljen 15-13 på passende dramatisk facon og vandt dermed Danmarks tredje medalje til Ungdoms-OL i Buenos Aires, Argentina, og den første danske fægtemedalje nogensinde ved et Ungdoms-OL.

OL-feltet er langt mindre end et almindeligt internationalt stævne med kun 13 deltagere fra alle kontinenter delt op i to puljer. 13 fægtere, 13 trænere og en mængde af støjende tilskuere. Det er en sjælden, intens og presset atmosfære og den største test af en fægters mentale færdigheder. Uanset resultatet ville Jonas tage hjem med værdifulde erfaringer, om hvad det betyder at konkurrere på det niveau.

Jonas var seedet som nummer 7 og begyndte sin konkurrence mod den 2. seedede, mexicaner, Cervantes, der havde stor støtte fra en stort set sydamerikanske fanskare. Denne kamp gik imod Jonas, 5-4, ligesom en anden tidlig kamp mod Lim fra Singapore. Den mindre størrelse af stævnet kombineret situationspresset medførte dog, at de flere topseedede fægtere også tabte puljekampe. Dermed blev det et mere åbent spørgsmål, hvordan placeringerne efter puljerunden ville blive. Jonas lagde de to nederlag bag sig og færdiggjorde puljen med solide sejre, herunder mod den samme polske fægter som han mødte igen senere på dagen.

Dette placerede ham som nummer 6 til eliminationsrunden, hvor første kamp var mod portugiseren, Charreu. Jonas tog en tidlig føring og gav ikke sin modstander nogen chancer for at komme tilbage i kampen, som Jonas vandt 15-9.

Næste modstander var 3. seedede Chen fra Taipei, som havde set imponerende ud i sin pulje. Igen tog Jonas kontrol tidligt og var tydeligt klar til Taipei-fægterens hurtige og direkte angreb. Han forsvarede sig mod et sent pres fra Chen og afsluttede kampen komfortabelt 15-10. Det bragte Jonas til semifinalen - bare en kamp væk fra en olympisk medalje. Han gemte klart dramaet til podiepisten.

Hans næste modstander skulle blive, den regerende kadetverdensmester fra USA, Kenji Bravo. Jonas tabte til Bravo til VM, hvor det var svært for Jonas at finde sin bedste fægtning frem. Der ville skulle noget særligt til for at kæmpe sig forbi amerikaneren og komme i finalen. Kampen startede med, at Jonas kontrollerede mange af aktionerne, men Bravo drog fordel af enhver lille mulighed for at score. Dette gav Bravo en stor og komfortabel føring, men Jonas var bestemt ikke færdig. Han åbnede afstanden og var tålmodig i både angreb og forsvar, hvilket gav ham tiden til at sætte en række sikre toucheer ind. Han fik halet sig ind på points og så mere og mere selvsikker ud for hvert point indtil 13-13. Jonas så ud til at være den bedste fægter, men Bravo gik et gear op til de sidste to point og scorede med nogle ”borderline-aktioner”, der let kunne have gået den anden vej.

Dermed havde Jonas mulighed for at sikre en bronzemedalje til Danmark i kampen om bronze mod Maciej Bem, Polen. Denne gang var Bem i kontrol under meget af kampen ved hjælp af fremragende benarbejde, afstandskontrol og stærk teknik. Bem tog først en 5-1-føring og dernæst 13-9-føring mod Jonas. Jonas havde ikke samme flow eller tålmodighed, som han havde udvist til at matche Bravo i den tidligere kamp. Noget holdt ham tilbage. 1-minut-pausen kom lige på det rigtige tidspunkt, og Jonas’ træner, Malte Trier Mørch, bad ham om at overveje, hvad der stoppede ham fra at frigøre sin fulde kraft. Det var nok til at sende Jonas tilbage i kampen med en fornyet tankegang, og på ingen tid var han på niveau 13-13. Det var ligesom, intet kunne stoppe ham nu. Men efter at et langt afsøgende angreb fra Jonas sluttede i et enkelt lys til Bem, så det ud som om, at momentum havde skiftet igen. Men videodommeren havde bemærket, at Bem havde trukket sig bag sin baglinje et øjeblik før scoring. Pointet blev derfor vendt og givet til Jonas, 14-13! Dette var den klareste retfærdiggørelse af Jonas’ nye, selvsikre tankegang. Intet kunne nu hindre ham i at score vinderpointet med et sidste broken-time angreb, mens Bem forsøgte et desperat modangreb. Jonas havde tjent sig en plads på podiet sammen med verdens allerbedste i sin aldersgruppe, og gav dermed den danske delegation den tredje medalje til Ungdoms-OL.

Efter kampen fortalte Jonas til Politikken: ”Jeg er super glad og super lettet. Min træner og jeg snakkede om, at jeg bare skulle give den fuld smadder, og det lykkedes heldigvis. Jeg er meget tilfreds.”

Dette er selvfølgelig et fremragende og historisk resultat for Jonas og Fægtedanmark, men det vil også helt sikkert være en oplevelse, som Jonas vil kunne drage fordele af til at opnå flere store ting i fremtiden. Med sådanne fægtefærdigheder og elitementalitet, med en coach som Malte og al den støtte fra hans familie og hans klub, Fægteklubben Trekanten, ser det ud til, at det kun er starten for Jonas Winterberg-Poulsen.

Laurence Halsted, Sportschef, DFF.